Lomochrome Purple

Jeg har haft min første rulle af den ikoniske lomochrome purple-film igennem mit Yashica Mat-124G, og det blev en blandet pose bolcher. Sjovt, anderledes og sådan lidt… Uforløst. Men måske det handler om at få skudt flere ruller, og lære, hvad der er fedt, og hvad der ikke er. Jeg var ude på fototur ved Silkeborg, og fandt et flot sted under motorvejsbroen, som jeg skal en tur tilbage til, når jeg får pakket de rigtige objektiver. Højt solskin, skarp kontrast, men klart et af de bedste billeder på rullen i forhold til mine forventninger til farverne.

Lomochrome Purple ISO 100-400. Silkeborg.

Lomochrome Purple ‘simulerer’ Kodaks Aerochrome Infrared Film, og kort sagt bliver grøn til lilla, og lilla bliver så til grøn og afhængigt af dine eksponeringer bliver de lilla toner mere eller mindre blå. Altså Lomochrome Purple har en ISO-range på 100-400, og jo lavere ISO desto mere blå. Jeg har et eksempel, som ellers er to ret ligegyldige billeder, men om ikke andet, så kan de jo forklare de med iso’en. Til venstre er det ISO 400 og til højre ISO 100.

Rygterne siger, at skintones skulle være relativt upåvirkede af den kemiske proces, men….. jeg har fået meget røde ansigter på mine portrætter. Så enten gør jeg noget forkert, eller også er der nogen der lyver.

Næste rulle, som allerede ligger i indkøbskurven på diverse websites, skal helt klart med ud på nogle mere storslåede locations, så jeg for alvor kan nyde godt af hele farvepaletten, men det bliver efter den rulle Kodak Portra 400, der er i kameraet nu og forhåbentlig bliver en succes til weekendens bryllupsfotografering.

Forrige
Forrige

Bryllupsfotograf i Ribe

Næste
Næste

Bryllupsfotograf i Nordjylland